Faglig artikel
Åreknuder og livskvalitet
Åreknuder er i langt de fleste tilfælde ikke farlige i sig selv, men kan give reelle symptomer og/eller kosmetisk gene. Læs om livskvalitet og vurdering.
Kort svar: Åreknuder er i langt de fleste tilfælde ikke farlige i sig selv. De kan give reelle symptomer og/eller være en kosmetisk gene, og studier har vist, at åreknuder kan påvirke livskvaliteten negativt.
Hovedpointer
- Åreknuder kan være symptomgivende og/eller kosmetisk generende.
- Hævede ben, hudmisfarvning og sår der ikke heler normalt svarer til senere stadier, hvor vurdering er stærkt anbefalet.
- Blødning fra overfladiske åreknuder eller overfladiske blodpropper i åreknuder bør vurderes af specialist.
- Man kan have gener uden tydelige synlige åreknuder; duplex-ultralyd kan afklare, om der er indre åreknuder eller venøs refluks.
- Behandlingsvalg bør afveje symptomer, kosmetisk gene, kliniske fund, ultralyd og patientens præferencer.
Hvilke symptomer giver åreknuder?
Åreknuder kan give tyngdefornemmelse, spænding, smerter, uro i benene, kløe, hævelse eller natlige gener. Symptomerne er ofte værre sidst på dagen, ved varme eller efter langvarigt stående arbejde.
Hvornår bør åreknuder vurderes?
Åreknuder er vist i mange studier at påvirke livskvalitet negativt.
Da åreknudebehandling i dag er en meget skånsom procedure, forbundet med lille risiko for komplikationer, anbefales det at blive vurderet og eventuelt behandlet, hvis man har gener. I langt de fleste tilfælde vil gevinsten ved behandling opveje risikoen. Derfor anbefales vurdering hos en specialist, hvis man har gener af sine åreknuder.
I sjældne tilfælde har man så fremskreden manifestation af sine åreknuder og venøs insufficiens, at man har svær hævelse, misfarvninger af huden og deraf sår, der heler dårligt. I disse tilfælde anbefales undersøgelse og behandling så hurtigt som muligt. Det samme gælder, hvis man oplever blødninger fra helt overfladiske åreknuder.
Åreknuder kan også være årsag til overfladiske blodpropper i åreknuderne. Dette kaldes også overfladisk årebetændelse (flebitis) og er ikke at sammenligne med farlige blodpropper i de dybe vener. Ikke desto mindre kan flebitis resultere i inflammation, hævelse og ømhed/smerter. I disse tilfælde anbefales også vurdering hos en specialist. Behandling vil ikke være målrettet selve flebitten, som går i sig selv, men være forebyggende mod ny flebit i fremtiden.
Situationer hvor vurdering anbefales
- Symptomer fra åreknuder
- Hævede ben, hudmisfarvning eller sår der ikke heler normalt
- Blødning fra en helt overfladisk åreknude
- Overfladisk blodprop i en åreknude
Kompression, observation eller behandling ved symptomer?
Kompressionsstrømper kan lindre symptomer, mens de bruges, men de er ikke en behandling i sig selv og forhindrer ikke progression. Der findes ikke anerkendte metoder til at afhjælpe udviklingen af åreknuder, foruden aktiv behandling.
Relateret faglig læsning
- Hvornår bør åreknuder vurderes? — symptomer, hudforandringer og hvornår vurdering er relevant.
- Duplex-ultralyd ved åreknuder — hvorfor årsagen skal kortlægges.
- Behandling af åreknuder — metodevalg ved dokumenteret refluks.
- Kompression efter åreknudebehandling — hvad strømper kan og ikke kan.
- Forskning i åreknudebehandling — livskvalitet og langtidsopfølgning i studier.
- Tilbagevendende åreknuder (recidiv) — når gener kommer tilbage efter behandling.
FAQ
Er åreknuder farlige?
Åreknuder er i langt de fleste tilfælde ikke farlige i sig selv. De kan dog give reelle symptomer og/eller kosmetisk gene, og de bør vurderes ved symptomer, hævelse, hudforandringer, sår, blødning eller overfladisk blodprop.
Hvilke symptomer kan åreknuder give?
Tyngde, uro, hævelse, smerter, kløe, natlige gener og hudforandringer kan forekomme.
Hvornår bør hævelse undersøges?
Ved hævelse, hudmisfarvning eller sår der ikke heler normalt er undersøgelse, diagnosticering og eventuel behandling stærkt anbefalet.
Kan behandling være relevant af kosmetiske grunde?
Ja. Åreknuder kan behandles på symptomatisk baggrund og/eller kosmetisk baggrund. Ved behandling for symptomer er det kosmetiske resultat ofte en positiv sidegevinst, fordi optimal behandling også fjerner langt de fleste synlige åreknuder.
Kan åreknuder give uro i benene om natten?
Ja, nogle oplever uro, tyngde eller natlige gener i benene, og har man betydelige åreknuder, vil behandling ofte hjælpe på symptomer.
Hvor hurtigt udvikler åreknuder sig?
Det er normalt at have synlige åreknuder tidligt og først få betydende symptomer senere. Flere beskriver pludselig opståen af åreknuder og symptomer, men i realiteten er det udviklet langsomt med gradvis forværring, hvor man først ikke har lagt mærke til det, men siden udvikler symptomer.
Udvalgte kilder
- Branisteanu DE, Feodor T, Baila S, Mitea I, Vittos O. Impact of chronic venous disease on quality of life: Results of vein alarm study. Experimental and Therapeutic Medicine. 2019;17(2):1091–1096. Kilde
- De Maeseneer MG, Kakkos SK, Aherne T, et al. Editor's Choice — European Society for Vascular Surgery clinical practice guidelines on the management of chronic venous disease of the lower limbs. European Journal of Vascular and Endovascular Surgery. 2022. Kilde
- National Institute for Health and Care Excellence. Varicose veins: diagnosis and management. NICE guideline CG168. 2013, updated. Kilde
Vil du have en individuel vurdering?
Forundersøgelse med duplex-ultralyd giver et konkret svar på årsag, behandlingsmuligheder og forventet resultat.