Behandler
Martin Lawaetz
Cand. Med., speciallæge i karkirurgi · Grundlægger og medicinsk ansvarlig
Mere end 20 års klinisk og forskningsmæssig erfaring med moderne åreknudebehandling. Medforfatter til de danske randomiserede studier, der var med til at indføre moderne åreknudebehandling i Danmark.
Hvad Martin fortæller i videoen
Jeg hedder Martin Lawaetz, og jeg har grundlagt Venespecialisten.
Jeg startede Venespecialisten, fordi jeg havde et ønske om, at hver eneste patient kunne få den behandling, som jeg står inde for. Det skulle være samme niveau og samme kvalitet hele vejen igennem, uanset hvilken klinik du kommer på. Og så vejer symptomer og kosmetik lige tungt hos Venespecialisten. Du skal have det bedre i dine ben, du skal have færre gener, og så skal du have lyst til at vise dine ben frem igen.
Jeg er uddannet karkirurg, og jeg har arbejdet med åreknuder i mere end 20 år. Da jeg startede, var behandlingen en større operation, hvor venen blev trukket ud kirurgisk, og der var flere komplikationer. Sammen med og under ledelse af Lars Rasmussen var jeg med til at teste alternativerne: laser, radiofrekvens og skumbehandling, som vi kender det i dag. De studier var med til at indføre den skånsomme behandling, som vi har i Danmark. Og siden har jeg udført mere end 10.000 behandlinger, også åreknuder, der er kommet igen, altså mere komplicerede tilfælde. Og jeg er også medforfatter til europæiske retningslinjer for behandling af åreknuder.
Vi har klinikker i Herning, Risskov, Odense og Farum. Hvis du har åreknuder, der generer dig, synlige kar, som du gerne vil have væk, så kom forbi til en undersøgelse, så taler vi om mulighederne.
Martin Lawaetz er speciallæge i karkirurgi og grundlægger af Venespecialisten. Han har mere end 20 års klinisk og forskningsmæssig erfaring med moderne åreknudebehandling, og hans erfaring har været med til at forme den metode og standard, som alle behandlere hos Venespecialisten arbejder efter.
Martin har udført mere end 10.000 behandlinger af åreknuder, både primære behandlinger og behandlinger af tilbagevendende og mere komplicerede åreknuder.
Han har medvirket i en lang række videnskabelige publikationer og forskningsprojekter om blandt andet laserbehandling, radiofrekvensbehandling, skumbehandling, kirurgisk behandling og behandling af tilbagevendende åreknuder. Herunder danske randomiserede studier udført sammen med speciallæge i karkirurgi Lars Rasmussen, som sammenligner laserbehandling, radiofrekvens, skumbehandling og stripping. Studierne var unikke, da de kom frem, citeres fortsat internationalt og var med til at indføre moderne åreknudebehandling i Danmark.
Martin har særlig erfaring med skånsom kombinationsbehandling af tilbagevendende og komplicerede åreknuder og et udpræget kosmetisk fokus — herunder behandling af synlige kar på benene, karsprængninger, mindre overfladiske vener og kosmetisk generende restvaricer.
Kliniske fokusområder
- Endovenøs varmebehandling (laser og radiofrekvens)
- Ultralydsvejledt skumbehandling
- Miniflebektomi og kombinationsbehandling i én seance
- Tilbagevendende og komplicerede åreknuder
- Kosmetisk behandling af synlige kar, karsprængninger og restvaricer
Vurdering efter Venespecialistens metode
Forundersøgelsen inkluderer duplex-ultralyd, individuel vurdering og en bindende plan for den videre behandling.