Kort svar: Et sår nederst på benet eller omkring anklen, som ikke heler normalt, bør vurderes tidligt. Venesår kan skyldes langvarigt forhøjet tryk i venesystemet, og åreknuder eller venøs insufficiens kan være en vigtig del af årsagen.

Denne artikel fokuserer på sammenhængen mellem åreknuder, venetryk og beslutningen om vurdering. For en kortere oversigt se også venesår og ulcus cruris.

NICE anbefaler henvisning til en vaskulær service ved venøst bensår, der ikke er helet inden for 2 uger, og ved tidligere helet venesår. Det skyldes, at årsagen bør undersøges — ikke kun såret forbindes.

Hvad er et venesår?

Et venesår — ulcus cruris venosum — er et sår på underbenet, typisk omkring anklen, som skyldes venøs sygdom. Når veneklapperne ikke fungerer, stiger trykket i venerne. Over tid kan det skade hud og underhud.

Før et egentligt sår kan der være tegn som:

hævelse omkring anklen
tyngde og spænding i benet
brunlig misfarvning
eksem eller kløe
hård, fortykket hud
smerter eller sivning fra huden

Disse tegn bør tages alvorligt, især hvis der også er åreknuder.

Hvorfor hænger venesår og åreknuder sammen?

Åreknuder er et tegn på overfladisk venøs refluks. Hos nogle patienter bidrager refluksen til forhøjet venetryk i underbenet. Når trykket står på længe nok, kan huden blive sårbar og til sidst bryde op.

Ikke alle med åreknuder får venesår. Og ikke alle bensår er venøse. Derfor kræver et sår en klinisk vurdering, hvor man også overvejer arteriel blodforsyning, diabetes, infektion, tryk, hudsygdom og andre årsager.

Hvad skal undersøges?

Ved mistanke om venesår bør man vurdere både såret og kredsløbet. Duplex-ultralyd kan vise, om der er refluks i de overfladiske vener, dybe vener eller perforanter. Det kan også være nødvendigt at vurdere den arterielle blodforsyning, fx med ankel-arm-indeks, før man bruger kompression.

Undersøgelsen har to mål:

At sikre korrekt sårbehandling og kompression, når det er relevant.
At finde ud af, om behandling af venøs refluks kan hjælpe heling eller reducere risiko for nye sår.

Hvornår bør man reagere hurtigt?

Man bør søge vurdering hurtigt ved:

sår ved anklen eller nederst på benet, der ikke heler
ny sort, blålig eller meget smertefuld hud
tegn på infektion: rødme, varme, pus, feber eller hurtigt tiltagende smerte
blødning fra en åreknude
kendt åreknudesygdom sammen med hudforandringer
tidligere venesår, der begynder at åbne igen

Infektionstegn eller kraftig blødning adskiller sig fra et stabilt venesår og kræver anden klinisk håndtering.

Behandling handler ikke kun om såret

Et venesår kræver ofte kompression og lokal sårbehandling, men hvis der er behandlingskrævende venøs refluks, kan venebehandling være relevant. Valget afhænger af ultralydsfund, sårstatus, hud, smerter, mobilitet og samlet helbred.

Mulige venebehandlinger kan være laserbehandling (EVLA), skumbehandling eller behandling af sidegrene/perforanter i udvalgte tilfælde.

Speciallægens vurdering

Ved venesår er det afgørende ikke at reducere problemet til “et sår på huden”. Såret er ofte slutpunktet af en længere venøs belastning. Hvis årsagen ikke undersøges, kan man overse en behandlingsbar refluks.

Samtidig skal man være nøgtern: ikke alle sår skyldes åreknuder, og ikke alle patienter har gavn af venebehandling. Derfor er objektiv undersøgelse vigtig.

Kort sagt

Venesår og åreknuder kan hænge tæt sammen gennem forhøjet venetryk. Et sår omkring anklen, hudforandringer eller tidligere venesår bør føre til klinisk vurdering og duplex-ultralyd. Målet er at behandle både såret og den underliggende årsag, når det er muligt.

Venesår og åreknuder — hvornår skal man reagere?