Ulcus cruris (venesår) — når et sår på benet ikke vil hele
Kort svar
Et venesår (ulcus cruris venosum) er et sår på læggen eller ved anklen. Det opstår, når et utæt venesystem giver forhøjet tryk og hudforandringer, og er den alvorligste komplikation til vene-insufficiens.
Det heler ikke, fordi refluksen forbliver. Behandling alene med forbinding heler måske såret midlertidigt, men det kommer ofte tilbage.
Tidlig behandling af refluksen — EVLA eller RFA — er nøglen til varig heling. Behandlingen er gratis med henvisning fra egen læge.
Kort fortalt
Ulcus cruris er det latinske navn for et sår på underbenet. Denne side handler om den type, der skyldes utætte vener – et venøst bensår, også kaldet venesår. Det sidder typisk på indersiden af læggen eller ved anklen.
Når klapperne i venerne ikke lukker tæt, løber blodet ikke ordentligt tilbage mod hjertet. Trykket i benets vener bliver for højt, huden får for lidt næring, og til sidst kan der gå hul på den. Derfor heler såret ofte ikke af sig selv, selv med god forbinding, før årsagen i venerne er behandlet.
Hvornår skal du have det undersøgt?
- et sår på benet, der ikke er helet efter 2 uger
- et tidligere venesår, der begynder at åbne sig igen
- huden omkring anklen er blevet brun, hård eller eksemagtig
Søg hurtigt læge ved rødme, varme, pus, feber, hurtigt tiltagende smerter eller ny sort eller blålig hud.
Start hos din egen læge. Med en henvisning er behandlingen gratis.
Hvad er et venesår?
Et venesår (latin: ulcus cruris venosum) er et sår på læggen eller ved anklen, som opstår på grund af længerevarende utæt vene-system. Refluksen giver permanent forhøjet tryk i de overfladiske vener, hvilket langsomt ødelægger hudens ernæring, giver eksem, pigmentering, lipodermatosclerose og til sidst sårdannelse.
Venesår er sjældent i den generelle voksne befolkning. Internationale opgørelser finder en aktuel forekomst omkring 0,3%, mens risikoen er tydeligt højere hos ældre og hos patienter med kronisk venøs insufficiens eller åreknuder med hudforandringer. Risikoen stiger også ved overvægt og tidligere blodpropper.
Hvordan ser det ud?
- Typisk på indersiden af læggen, ca. 10-15 cm over anklen ("gaiter zone").
- Overfladisk, uregelmæssig kant, varierende størrelse fra få cm til hele læggen.
- Omkringliggende hud er ofte brun (hemosiderin-pigmentering), hård (lipodermatosclerose) og eventuelt med eksem.
- Relativt lidt smerte i forhold til sårets størrelse — i modsætning til arterielle eller neuropatiske sår.
- Sekret (væskende sår) er almindeligt, især i tidlige faser.
Er det et venesår?
Bensår kan have flere årsager: venøs sygdom, nedsat arteriel blodforsyning, diabetes, tryk, infektion eller hudsygdom. Mange har mere end én årsag. Duplex-ultralyd viser, om der er refluks i de overfladiske vener, dybe vener eller perforanter. Det kan også være nødvendigt at vurdere den arterielle blodforsyning, fx med ankel-arm-indeks, før man bruger kompression.
Hvorfor heler det ikke af sig selv?
Fordi det underliggende problem — refluksen — forbliver. Uden behandling er ventetiden for spontan heling ofte måneder til år, og recidiv-raten efter heling er over 50% inden for 3 år. Derfor er det standard at behandle refluksen aktivt, så såret får en varig løsning.
Behandling — trin for trin
- Kortlægning: Duplex-ultralyd identificerer refluksen — typisk i v. saphena magna eller i perforanter nær såret. Dybe vener vurderes for tidligere DVT.
- Kompression: Multilag kompressionsbandage (fx 4-lags) startes straks. Det reducerer trykket og bedrer heling.
- Behandling af refluks: EVLA eller RFA af syg stamvene, eventuelt skumbehandling af perforanter. Kan ofte udføres med såret stadig åbent — tidlig indgriben bedrer helingen (EVRA-studiet, NEJM 2018).
- Sårpleje: Fugtig sårheling (hydrokolloid-forbinding eller tilsvarende), kompression, bevægelse. Antibiotika kun ved klinisk infektion.
- Opfølgning: Kontrol med 2-4 ugers intervaller indtil heling. Derefter langvarig brug af kompressionsstrømpe for at forebygge recidiv.
Evidens: behandl refluksen tidligt
EVRA-studiet (Early Venous Reflux Ablation) publiceret i New England Journal of Medicine 2018 viste markant hurtigere heling og længere symptomfri tid, når refluksen blev behandlet endovenøst inden for 2 uger efter henvisning — frem for først efter heling (klassisk "compression only"-tilgang). Dette har ændret internationale retningslinjer.
Hvornår skal et sår på benet vurderes?
NICE anbefaler henvisning til en karkirurgisk vurdering ved et venøst bensår, der ikke er helet inden for 2 uger, og ved tidligere helet venesår. Søg hurtig vurdering ved:
- sår ved anklen eller nederst på benet, der ikke heler
- ny sort, blålig eller meget smertefuld hud
- rødme, varme, pus, feber eller hurtigt tiltagende smerte
- blødning fra en åreknude
- tidligere venesår, der begynder at åbne igen
Gratis med henvisning fra egen læge
Behandling af venesår er gratis med henvisning fra egen læge. Sådan får du en henvisning.
Relateret faglig læsning
Udvalgte kilder
- National Institute for Health and Care Excellence. Varicose veins: diagnosis and management. Clinical guideline CG168. 2013. Kilde
- De Maeseneer MG, Kakkos SK, Aherne T, et al. ESVS 2022 Clinical Practice Guidelines on the Management of Chronic Venous Disease of the Lower Limbs. 2022. Kilde
- O'Donnell TF Jr, et al. Management of venous leg ulcers: clinical practice guidelines of the Society for Vascular Surgery and the American Venous Forum. Journal of Vascular Surgery. 2014. Kilde
- Gohel MS et al. A randomized trial of early endovenous ablation in venous ulceration (EVRA). N Engl J Med 2018;378:2105–2114. Kilde
Ofte stillede spørgsmål
Er venesår det samme som diabetes-sår?
Hvorfor heler mit venesår ikke?
Kan et gammelt venesår heles?
Skal jeg bruge kompressionsstrømpe resten af livet?
Er behandling dækket af det offentlige?
Få såret udredt tidligt
Tidlig vurdering og behandling af refluksen er vigtig. Kontakt os eller tal med din egen læge om en henvisning.