Faglig artikel
Åreknuder og karsprængninger — hvad er forskellen?
Læs mere om forskellen på åreknuder og karsprængninger
Hvad speciallægen siger i videoen
Åreknuder eller karsprængninger – hvad er forskellen? Det korte svar er størrelsen på karret. Er karret under tre millimeter, kalder vi det en karsprængning. Er det større, kalder vi det åreknuder. Men der er ikke noget magisk ved lige præcis tre millimeter. Et kar på 2,8 mm og et på 3,2 mm, det er jo stort set det samme. Det, der betyder noget, det er det, vi ved om effektiviteten i behandlingsstrategien, samt teknikken i at behandle små eller større kar.
Har man åreknuder, er der som regel utætte vener dybere inde i benet, som man finder med ultralyd, der også bør inkluderes i behandlingsstrategien. Det kan da også godt være ved karsprængninger, men ofte er der det ikke. Har man kun karsprængninger, så behøver man som regel ikke blive scannet først. Men nogle gange ligger små og større kar sammen. Så kan det kræve en ultralydsundersøgelse og en anden behandlingsstrategi for at opnå det bedste resultat.
Størrelsen har betydning for selve behandlingen. Man sprøjter flydende medicin ind i karret, så det lukker. Og fra omkring tre mm og opefter, så virker midlet bedre, hvis det blandes med luft, hvorved man skaber et skum. Men man kan sagtens bruge væske i et lidt større kar eller skum i et lidt mindre.
Karsprængninger regnes definitorisk som kosmetiske. Åreknuder kan give symptomer som tunge, trætte og hævede ben. Men større områder med karsprængninger kan også godt føles varme og ømme nogle gange. Og min erfaring er, at behandlingen hjælper på det. Behandling af karsprængninger virker godt og effektivt. Det svære er teknikken, fordi karrene er så små, og det kræver erfaring at ramme præcist. Og for det bedste resultat, så skal der ofte flere behandlinger til. Forskel på åreknuder og karsprængninger, det er altså størrelsen på karret. Det er en glidende overgang, og det er ikke helt to forskellige kasser. Det vigtige er, at strategien for behandling er den rigtige.
Kort svar: Størrelsen på karret. Under 3 mm i diameter kalder vi det karsprængninger (og retikulære vener). Over 3 mm kalder vi det åreknuder. I virkeligheden er det et spektrum — det vigtige er, at strategi og teknik i behandlingen er målrettet tilstanden.
Åreknuder og karsprængninger
Karsprængninger (teleangiektasier) er små synlige kar i overfladen af huden. De er under 3 mm i diameter og ofte røde eller blå. Kar mellem 1 og 3 mm i diameter kan man også kalde retikulære vener, men de falder i samme gruppe. Åreknuder er større, ofte bulende vener under huden på over 3 mm i diameter.
Det er i realiteten ikke så afgørende, hvad vi kalder det. Det vigtige er det, vi ved om effektiviteten af behandlingen, og her har størrelsen på karret en betydning. Er der åreknuder, er der ofte underliggende utætte vener, som man finder med ultralyd, og som bør inkluderes i behandlingsstrategien. Dette finder man ofte ikke på samme måde ved karsprængninger. Af samme årsag kræver rene karsprængninger ofte ikke en forudgående ultralydsscanning, som åreknuder gør.
Væske eller skum?
Princippet for behandling af mindre eller større kar er ens – det handler om at lukke eller fjerne karret, så det går til grunde. Ved behandling af karsprængninger sprøjtes en flydende medicin ind i karret (sklerosering), som rammer indersiden af karret og gør, at det lukker sammen. Det samme gælder for åreknuder, men når karret bliver over 3 mm, opnår man en bedre effektivitet af medicinen, når man blander den op med luft og skaber et skum – deraf navnet «skumbehandling af åreknuder». Virkeligheden er et spektrum, og afhængigt af anatomi, placering og relation til andre kar er der ikke noget i vejen for at anvende flydende medicin til små åreknuder lige over 3 mm eller skum til «store» karsprængninger lige under 3 mm.
Effektiv behandling og ultralyd når det giver mening
Isolerede karsprængninger kræver normalt ikke forudgående ultralydsundersøgelse før behandling. Der er ikke evidens for, at en ultralydsundersøgelse bidrager med oplysninger, der øger effektiviteten af behandlingen. Der er dog også mange, der har både karsprængninger og åreknuder i relation til hinanden. Her giver ultralyd mening for at kunne planlægge optimal behandling og opnå det bedste kosmetiske resultat. Der er dog ikke evidens for, at åreknuder altid skal behandles før behandling af karsprængninger. Det afhænger af den individuelle præsentation, anatomi, symptomer og personlige ønsker.
Udvalgte kilder
- Eklöf B, Rutherford RB, Bergan JJ, et al. Revision of the CEAP classification for chronic venous disorders. Journal of Vascular Surgery. 2004. DOI: 10.1016/j.jvs.2004.09.027
- De Maeseneer MG, Kakkos SK, Aherne T, et al. Editor's Choice — European Society for Vascular Surgery clinical practice guidelines on the management of chronic venous disease of the lower limbs. European Journal of Vascular and Endovascular Surgery. 2022. Kilde
- Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. The 2023 Society for Vascular Surgery, American Venous Forum, and American Vein and Lymphatic Society clinical practice guidelines for the management of varicose veins of the lower extremities. Journal of Vascular Surgery: Venous and Lymphatic Disorders. 2023. Kilde