Behandling af åreknuder: laser, varmebehandling, skum og miniflebektomi

Fagligt gennemgået af Martin Lawaetz, speciallæge i karkirurgi. Senest opdateret: 11. juni 2026.

Kort svar: Der findes ikke én metode, der er bedst for alle åreknuder. Laserbehandling (EVLA), radiofrekvensbehandling (RFA), skumbehandling og miniflebektomi retter sig mod forskellige anatomiske problemer, og metodevalg bør bygge på duplex-ultralyd, symptomer, hudforhold, tidligere behandling og realistiske mål.

Hovedpointer

• Duplex-ultralyd bør komme før metodevalg, fordi synlige åreknuder ikke nødvendigvis viser, hvor refluksen starter.
• Laserbehandling (EVLA) og radiofrekvensbehandling (RFA) er endovenøse varmebehandlinger, der typisk bruges ved egnet refluks i en overfladisk stamvene.
• Skumbehandling kan være relevant ved udvalgte vener, recidiv, snoede forløb eller som supplement, men har andre styrker og begrænsninger end varmebehandling.
• Miniflebektomi bruges til overfladiske sidegrene, men behandler ikke i sig selv en utæt stamvene.
• Observation eller kompression kan være rimeligt i udvalgte situationer, især hvis symptomer og fund er beskedne.

Første trin er duplex-ultralyd

Åreknuder kan se ens ud på huden, men skyldes forskellige mønstre af venøs refluks. Hos nogle kommer problemet fra vena saphena magna på lårets inderside, hos andre fra vena saphena parva, accessoriske vener, perforanter eller tilbagevendende åreknuder efter tidligere behandling.

Duplex-ultralyd kan vise venens forløb, diameter, klapfunktion og blodets retning. Det betyder ikke, at alle ultralydsfund kræver behandling, men det giver et bedre grundlag for at vurdere, om en metode er relevant.

Varmebehandling indefra: laserbehandling (EVLA) og radiofrekvens (RFA)

EVLA står for endovenøs laserablation og omtales ofte som laserbehandling af åreknuder. RFA står for radiofrekvensablation eller radiofrekvensbehandling. Begge metoder er varmebehandlinger, hvor en utæt vene lukkes indefra under ultralydsvejledning. Metoderne er især relevante, når der er dokumenteret refluks i en større overfladisk stamvene, og venen teknisk egner sig til behandling.

Fordelen ved endovenøs varmebehandling er, at den kan rette sig mod reflukskilden. Begrænsninger og risici skal samtidig nævnes nøgternt: ømhed, blå mærker, føleforstyrrelser, overfladisk inflammation, tromboserelaterede komplikationer og senere rekanalisering eller recidiv kan forekomme.

Skumbehandling: en anden mekanisme

Skumbehandling, også kaldet ultralydsvejledt skumsklerosering, bruger et scleroserende lægemiddel blandet til skum. Skummet injiceres i venen og påvirker venevæggen, så venen gradvist kan lukke.

Skumbehandling kan være relevant ved udvalgte mindre vener, snoede forløb, recidivårer, perforanter eller som supplement efter anden behandling. Metoden bør ikke beskrives som blot en mildere version af EVLA; den har en anden virkningsmekanisme og andre begrænsninger. I nogle studier ses lavere anatomisk lukkerate end ved endovenøs varmebehandling, og bivirkninger som pigmentering, inflammation og behov for gentagen behandling kan forekomme.

Miniflebektomi: synlige sidegrene

Miniflebektomi bruges til at fjerne overfladiske, bulede sidegrene gennem små hudåbninger. Metoden retter sig mod de åreknuder, der ofte kan ses og mærkes direkte under huden.

Miniflebektomi behandler ikke nødvendigvis den bagvedliggende reflukskilde. Hvis duplex-ultralyd viser betydende stamvenerefluks, bør årsagen vurderes samtidig; ellers kan synlige sidegrene blive behandlet uden at trykproblemet bag dem håndteres.

Hvorfor kombineres metoder?

Ved åreknuder kan flere venesegmenter bidrage til samme symptom- eller recidivmønster. En faglig plan kan derfor kombinere metoder, eksempelvis varmebehandling af en stamvene, miniflebektomi af sidegrene og skum ved udvalgte resterende vener. Kombination er ikke et mål i sig selv; den er kun relevant, hvis anatomien og symptomerne taler for det.

Hvad siger retningslinjer?

NICE, ESVS og SVS/AVF/AVLS anbefaler, at behandling af åreknuder bygger på symptomer, klinisk vurdering og duplex-ultralyd. Ved egnet symptomgivende truncal refluks fremhæves endovenøs behandling ofte som førstevalg, mens skumbehandling, kirurgi, kompression eller observation kan være relevante i andre situationer.

Retningslinjer beskriver principper; den konkrete vurdering afhænger af anatomi, symptomer, hudforandringer, tidligere behandling, risikoprofil og personens præferencer.

Relateret faglig læsning

• Duplex-ultralyd ved åreknuder — hvorfor ultralyd er centralt før metodevalg.
• Forskning i moderne åreknudebehandling — udvalgte studier om EVLA, RFA, skum og stripping.
• Recidiv-åreknuder — hvorfor tilbagefald kræver ny anatomisk vurdering.
• Hvornår bør åreknuder vurderes? — symptomer, hudforandringer og situationer hvor faglig vurdering er relevant.

FAQ

Faglig henvendelse

For faglige henvendelser om undervisning, forskning, konsulentarbejde eller klinisk sparring kan Martin Lawaetz kontaktes her.

Kontakt Martin Lawaetz

Udvalgte kilder

• National Institute for Health and Care Excellence. Varicose veins: diagnosis and management. NICE guideline CG168.
• De Maeseneer MG, Kakkos SK, Aherne T, et al. ESVS 2022 Clinical Practice Guidelines on the Management of Chronic Venous Disease of the Lower Limbs. Eur J Vasc Endovasc Surg. 2022.
• Gloviczki P, Lawrence PF, Wasan SM, et al. SVS/AVF/AVLS clinical practice guidelines for varicose veins of the lower extremities. 2023.
• Rasmussen LH, Lawaetz M, et al. Randomized clinical trial comparing endovenous laser ablation, radiofrequency ablation, foam sclerotherapy and surgical stripping. Br J Surg. 2011.
• Rasmussen LH, Lawaetz M, et al. Three-year follow-up of a randomized clinical trial comparing treatment modalities for great saphenous varicose veins. J Vasc Surg Venous Lymphat Disord. 2013.
• Lawaetz M, Serup J, et al. Five-year follow-up of a randomized clinical trial comparing treatments for great saphenous varicose veins. Int Angiol. 2017.
• Se også publikationslisten for en samlet oversigt over Martin Lawaetz’ publikationer.